Book tid
Værksted
Service
Reparation
Spørg din mekaniker
Få et tilbud
Spørg din mekaniker

PRESSEMEDDELELSE

Lindholm Biler og Super Dæk indgår strategisk partnerskab


Med store ambitioner, en vækststrategi og ønsket om at ruste sig til fremtidens autobranche de kommende år, har Lindholm Biler og Super Dæk indgået et strategisk samarbejde. Super Dæk Service overtager derfor driften af autoværkstedet hos Lindholm Biler i Viborg i foråret 2020.

- Vi glæder os til at styrke vores landsdækkende netværk af værksteder med endnu en afdeling i Viborg, siger Peter Skriver, administrerende direktør i Super Dæk om samarbejdet med Lindholm Biler. Han uddyber: 

- Vi har en ambitiøs strategi for Super Dæk, og her passer samarbejdet med Lindholm Biler rigtigt godt ind.

Behov for fokusering 

Baggrunden for samarbejdet med Super Dæk er ifølge indehaver af Lindholm Biler, 

Henrik Bollerslev, et resultat af, at Lindholm Biler selv har haft behov for at fokusere på virksomhedens kernekompetencer:

- Vi har i en årrække været inde i en vækstfase, hvor vi har åbnet flere afdelinger i Danmark og har en klar strategi om, at denne udvikling skal fortsætte. Men vækst kræver fokus. Derfor har vi kigget indad i hvem vi er, og hvad vores kernekompetencer er. Og det er bilsalg og leasing, siger han.

Et samarbejde bygget på fælles værdier

Med denne erkendelse gik man hos Lindholm Biler i gang med at sondere markedet for mulige partnere til at drive virksomhedens autoværksted. I en autobranche med flere frie værksteder faldt valget på Super Dæk, hvor Henrik Bollerslev så et stærkt match:

- Det var, og er vigtigt for os, at vi fandt en samarbejdspartner der kunne afspejle vores kultur og værdier. Ligesom os selv så er Super Dæk også familieejet, og derfor ser vi dem som en stærk partner, hvor vi kan mødes og sammen kigge på en langsigtet strategi baseret på de samme grundværdier, siger han og fortsætter:

- Vi har allerede et rigtig godt landsdækkende samarbejde med Super Dæk og har herigennem fået et rigtig godt indblik i kvaliteten af det håndværksmæssige arbejde, der udføres. Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra vores kunder på den service, de har fået hos Super Dæk. Derfor var det nærliggende at udbygge det allerede eksisterende samarbejde til et partnerskab, hvor vi sammen kan levere høj kvalitet og gode kundeoplevelser til de danske bilister. 

Skal gøre det lettere at være bilejer

Peter Skriver ser også flere gode gevinster og synergier i det nye partnerskab, som passer godt ind i den langsigtede strategi hos Super Dæk: 

-  Det var vigtigt for os at partnerskabet både bød på store synergieffekter for Super Dæk, Lindholm Biler og ikke mindst kunderne, og at der er et stærkt sammenfald med vores grundlæggende værdier i Super Dæk. På den måde kan vores kunder trygt kan stole på fortsat at modtage den gode service og kvalitet de kender hos os, når vi indgår partnerskaber, siger han og uddyber:

- Og det giver vi dem mulighed for gennem samarbejdet med Lindholm Biler. Kunderne kan købe bilen hos dem og få den gode service, de kender hos Super Dæk. På den måde kan vi nu i fællesskab tilbyde kunderne det hele samlet ét sted, så vi gør det endnu nemmere for dem at være bilejer.


Om Lindholm:

Lindholm Biler er i dag en af landets største brugtbilforhandlere, med fokus på biler i aldersgruppen 1-5 år. Udover bilforretningen tilbyder datterselskabet Lindholm Leasing A/S operationel leasing til privat- og erhvervskunder. Lindholm Biler & Leasing A/S findes i dag i Viborg, Aarhus og Fredericia – og sælger årligt ca 3300 biler. Virksomheden er grundlagt i Viborg i 1976 og er, som Super Dæk, 100% familieejet.

Spørgsmål om Lindholm: Indehaver Henrik Bollerslev på hb@lindholmbiler.dk eller 20924044.


Om Super Dæk

Super Dæk er et landsdækkende autoværksted og dækcenter, og med mere end 60 afdelinger en af Danmarks største værkstedskæder. Super Dæk servicerer både private, virksomheder, industri og landbrug. 

Spørgsmål om Super Dæk: Adm. Direktør Peter Skriver på psr@sds.dk eller 51644900



Kontakt os

Super Dæk Service Danmark

Email: info@sds.dk

Bogholderi

Kunde: debitorbogh@ndi-dk.com

Leverandør: kfbogh@ndi-dk.com

Om SDS

Med mere end 60 autoværksteder og dækcentre fordelt over hele landet er vi i dag en af Danmarks største dæk- og autoværkstedskæder. Vi betjener både private, virksomheder, industrien og landbruget.

Følg os her