ADVARSEL: Du benytter en ældre browser og visse elementer på siden vises muligvis ikke korrekt. Vi anbefaler at du skifter til en nyere browser såsom Chrome, Edge eller Firefox.
Mere end 60 autoværksteder
Landsdækkende - du finder os i hele Danmark
Service til private, erhverv, industri og landbrug
Book tid
Værksted
Service
Reparation
Spørg din mekaniker
Få et tilbud
Spørg din mekaniker
Uddannelsesforløb

Uddannelsesforløbet hos Super Dæk Service

At blive mekaniker handler ikke kun om at komme fra A til B. Det er en rejse, hvor du bygger dine skills op trin for trin, både på skole og på værkstedet. 

Hos Super Dæk får du en uddannelse, hvor du er med hele vejen. Du starter som ansøger, bliver en del af et værksted, udvikler dig og ender med et svendebrev i hånden og masser af erfaring rigere. 

Overvejer du at tage en uddannelse som mekaniker, kan du blive lærling hos Super Dæk Service. Vi søger lærlinge til alle vores afdelinger i Danmark. Find en afdeling i nærheden af dig og ansøg om en læreplads. 

Løn

Under uddannelse

4,5 år

Varighed

37 timer

Fuldtids uddannelse

Skal du være mekanikerlærling?

Ansøgning

Send din ansøgning til Super Dæk Service og bliv en del af et stærkt team.

Samtale

Vi læser din ansøgning igennem og indkalder dig til en samtale. Herefter kommer du i praktik i afdelingen, hvor du har mulighed for at se det hele an. Ved rette match lægges der en plan for dit uddannelsesforløb

Skoleforløbet

Dit forløb er meget individuelt. Du starter på grundforløb og forsætter på et hovedforløb, hvor du veksler mellem skoleophold og læreplads ude i en Super Dæk afdeling.

Svendeprøve

Du afslutter uddannelsen med en svendeprøve og herefter er du uddannet mekaniker.

Ansøgning og samtale

Det hele starter med at du indsender din ansøgning til os på vores hjemmeside. Her vælger du den afdeling du ønsker at være en del af. 

Herefter indkalder vi dig til en samtale, hvor du efterfølgende kommer i praktik i afdelingen. Her kan du se det hele an og møde dem du skal arbejde sammen med. Hvis det er det rette match, planlægger vi din opstart hos os. Du kan begynde hos os, når du har afsluttet 9. klasse. 

Skoleforløbet

Mekanikeruddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb, men vejen derhen kan være forskellig.

Nogle starter med en læreplads og kan springe dele af grundforløbet over. Andre finder deres læreplads undervejs eller søger allerede efter 9. klasse. Der er ikke én fast model – det vigtigste er, at du kommer i gang.

Når du er på skoleophold, går du ofte på hold med andre lærlinge fra Super Dæk. I følges ad gennem uddannelsen, sparrer med hinanden og bliver en del af et stærkt fællesskab.

På grundforløbet får du de grundlæggende færdigheder og en introduktion til faget. På hovedforløbet bliver du lærling og går for alvor i dybden med det, du skal kunne som mekaniker.

Her veksler du mellem skoleophold og værksted hos din Super Dæk-afdeling. Du bygger videre på det, du lærer, får mere ansvar og bliver gradvist mere selvkørende. Det er på værkstedet, du for alvor lærer faget at kende.

Har du en diagnose eller andre udfordringer, kan du få støtte gennem SPS eller en mentor. Vi hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dine behov, så du kan få et godt skoleforløb. 

Ekstra læring undervejs

Som lærling hos Super Dæk får du adgang til ekstra viden gennem samarbejdet med Bosch Car Service. 

Det betyder, at du løbende under din uddannelse kan komme på kurser og arbejde med den nyeste teknologi i branchen. Gennem kurserne får du adang til værktøj, viden og det nyeste udstyr fra Bosch. Du har altså mulighed for at blive endnu skarpere i faget som mekaniker. 
 

Svendeprøven

Til sidst afslutter du din uddannelse med en svendeprøve, hvor du viser, hvad du har lært. Det er dit bevis på, at du kan faget, både teori og i praksis. 

Når du står med dit svendebrev, er du ikke længere ny hos Super Dæk. Du kender værkstedet, dine kollegaer og måden, vi arbejder på. Derfor vælger mange af vores lærlinge at fortsætte som mekaniker hos os. Vi hjælper dig og sørger for, at du stadig udvikler dig, også efter uddannelsen.
   

Ofte stillede spørgsmål om uddannelsesforløbet

Uddannelsen veksler mellem værksted og skolebænk. Du får fingrene i det praktiske og lærer teorien undervejs. En god blanding, så du er køreklar til jobbet fra dag ét.

Som mekanikerlærling foregår det meste af tiden ude på værkstedet. Det er her, du får olie på fingrene og lærer faget i praksis. Skoleforløbene ligger ind imellem – og nogle har ekstra fokus på fx elbiler. Så er du godt klædt på til fremtidens bilpark.

Hvis du har en uddannelsesaftale på plads når du starter, får du elevløn. Hvis du ikke har fået en uddannelsesaftale inden du starter og er under 18 år kan du søge om at få SU.

Kontakt os

Super Dæk Service Danmark

Åbningstider: Man - tors 07.30 - 16.30, Fre: 07.30 - 16.00

Email: info@sds.dk

Tlf: 76 15 3000

Bogholderi

Kunde: debitorbogh-teamSDS@sds.dk

Leverandør: kfbogh@sds.dk

Om Super Dæk

Med mere end 60 autoværksteder og dækcentre fordelt over hele landet er vi i dag en af Danmarks største dæk- og autoværkstedskæder. Vi betjener både private, virksomheder, industrien og landbruget.

Følg os her


WEBSHOP