Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Du accepterer vores brug af cookies, når du klikker på knappen til højre.

»Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem. Accepter Cookies
SDS bruger ZAP batteri

Bilbatteri

Det er ingen hemmelighed, at bilens batteri er et af de absolut mest vigtige elementer på bilen. I takt med at nutidens biler bliver mere og mere elektroniske, stiller det også større krav til bilens batteri. Og det er særligt vinteren, der er hård ved bilbatterier – specielt hvis bilen står ude om natten.

Kulde tapper energi fra batteriet, så det får svært ved at trække startmotoren, og når du samtidig bruger elblæseren, sædevarmen, radioen og el-bagruden, bliver batteriet dagligt hårdt udfordret. Hos Super Dæk Service finder du ZAP-batterier, som er et af markedets bedste bilbatterier. Det sikrer, at bilen kan starte selv de koldeste vintermorgener.

Så længe lever et bilbatteri

Et bilbatteri holder ikke for evigt, og en god tommelfingerregel er, at et bilbatteri holder i ca. seks til syv år, hvorefter det skal udskiftes. Når bilbatteriet er mellem tre og fem år, vil det typisk begynde at vise tegn på slitage, hvorfor det kan være en god idé at få det tjekket med jævne mellemrum. Hos Super Dæk Service ved vi, at det godt kan betale sig at installere et kvalitetsbatteri i bilen, og netop derfor anbefaler vi ZAP-batterier, som er kendte for deres gode kvalitet og lange holdbarhed. Og vi tager naturligvis altid højde for, hvilken bil du har, og hvilket udstyr den har brug for for at kunne køre optimalt.

Sådan forlænger du levetiden på dit bilbatteri

Man kan faktisk gøre meget selv for at forlænge levetiden på bilens batteri, og det er hverken besværligt eller tidskrævende. Det er dog aldrig muligt at forhindre, at bilen ikke vil starte, hvis bilens batterier er nedslidt.

De ting, du kan gøre, er at køre en tur på 30-45 minutters varighed en gang i måneden, sætte en lader på batteriet i de kolde vintermåneder og jævnligt kontrollere og rense batteriet for ir ved polerne. Det er tre gode, nemme og effektive råd, som ultimativt kan være med til at forlænge levetiden på bilens bilbatteri.

Få et autoværksted til at skifte bilbatteriet

Det er ikke udelukket, at man selv kan skifte bilens bilbatteri, men vi anbefaler altid, at man får en fagperson til at gøre det, da nutidens biler ofte har en meget kompliceret elektronik, som besværliggør opgaven betydeligt. Det betyder altså, at det er meget vigtigt, at man har fuldkomment styr på, hvordan man skifter et bilbatteri, hvis man insisterer på at gøre det selv. Du er altid velkommen til at spørge din lokale Super Dæk Service til råds, hvis du er i tvivl om du kan gøre det selv, eller om du har brug for en mekaniker til at udføre opgaven.

 

ZAP batterier inkl. moms. fra kr. 569,-