Vi bruger cookies

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Du accepterer vores brug af cookies, når du klikker på knappen til højre.

»Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem. Accepter Cookies

Betingelser forbrugerkøb

 

Super Dæk Service - Salgs -og leveringsbetingelser for forbrugerkøb i SDS Dækcentre

1. Anvendelsesområde

1.1 Disse Salgs - og leveringsbetingelser (herefter "Betingelserne") gælder for forbrugerkøb af varer og serviceydelser, samt levering heraf, foretaget af en forbruger (herefter "Køber") hos et af Super Dæk Service-kædens dækcentre (herefter "Selskabet"), medmindre andet skriftligt er aftalt.

1.2 Selskabet er ikke bundet af vilkår fremsat af Køber, medmindre Sel-skabet har accepteret sådanne vilkår skriftligt.

2. Tilbud

2.1 Alle tilbud afgives med forbehold for mellemsalg.

2.2 Afgiver Selskabet tilbud, hvori ingen særlig acceptfrist er angivet, bortfalder tilbuddet automatisk, såfremt accept ikke er kommet frem til Selskabet senest 30 dage fra tilbuddets dato.

2.3 Tilbud afgivet af selskabet kan til enhver tid og uden varsel ændres eller tilbagekaldes.

3. Pris

3.1 Annoncerede priser gælder kun ved forbrugerkøb.

3.2 Alle priser er opgivet i DKK og er inklusive moms.

3.3 Alle priser opført på prislister er vejledende, og kan til enhver tid og uden varsel ændres.

4. Levering og dækopbevaring

4.1 Levering

4.1.1 Levering sker på det valgte dækcenter, med mindre andet skriftligt er aftalt.

4.1.2 Leveringstiden fastsættes af Selskabet efter bedste skøn. Der tages derfor forbehold for udskudt leveringstid. Kan den skønnede leverings-tid ikke overholdes, vil Køber modtage meddelelse herom samt så vidt muligt om tidspunktet, hvor levering kan påregnes at finde sted.

4.1.3 En eventuel forsinkelse i forhold til den først skønnede leveringstid giver ikke Køber ret til at ophæve og/eller kræve nogen form for økonomisk kompensation fra Selskabet.

4.2 Dækopbevaring

4.2.1 Ved dækopbevaring af sæsonhjul dækker prisen for opbevaring 8 måneders opbevaring. Afhentes opbevarede hjul ikke inden for 13 måneder efter at de er indleveret til opbevaring, har Selskabet ret til at destruere hjulene for Købers regning og risiko.

5. Emballage

5.1 Emballage tages kun retur mod forudgående skriftlig aftale. Returnering af emballage sker for Købers regning og risiko. Kreditering af Købers emballage vil finde sted efter modtagelse og Selskabets godkendelse af emballagen.

6. Betaling

6.1 Betaling skal ske ved levering, medmindre anden skriftligt er aftalt.

6.2 Sker betaling for sent, og skyldes forsinkelsen ikke forhold, som Selskabet er ansvarlig for, er Selskabet berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdato med en rentesats svarende til 1,5 % per påbegyndt måned.

6.3 Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav mod Selskabet, som ikke er udtrykkelig skriftlig anerkendt af Selskabet, og Køber har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.

7. Ejendomsforbehold

7.1 Selskabet forbeholder sig med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af evt. påløbne renter og omkostninger er betalt til Selskabet. Såfremt varen er solgt med henblik på senere at skulle indbygges i eller sammenføjes med andre genstande, omfattes det solgte ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygningen eller sammenføjningen har fundet sted.

8. Mangelansvar og reklamation

8.1 Selskabet opfordrer Køber til ved modtagelsen af varen og/eller serviceydelsen at undersøge det leverede, herunder kontrollere kvantum og specifikationer, med henblik på at konstatere eventuelle mangler eller fejl.

8.2 Såfremt Køber i forbindelse med undersøgelsen eller på et senere tids-punkt konstaterer mangler eller fejl ved det leverede, skal Køber reklamere over for Selskabet inden rimelig tid.

8.3 Reklamation over mangler ved en vare eller serviceydelse skal under alle omstændigheder indgives til Selskabet senest to år efter Købers modtagelse af det leverede.

8.4 Den i pkt. 8.3 angivne reklamationsfrist gælder ikke for forbrugsvarer, som kan have en kortere levetid end to år, herunder batterier, dæk, bremser, olie eller sliddele mv. Reklamation over sådanne varer, skal derfor foretages inden udløbet af en sådan kortere levetid.

8.5 Såfremt Køber ikke overholder de angivne reklamationsregler, fortaber Køber retten til at gøre indsigelse.

8.6 I tilfælde af at Køber opdager mangler ved varerne, er Køber berettiget til at gøre brug af sine misligholdelsesbeføjelser, og Selskabet er berettiget til at tilbyde afhjælpning og/eller omlevering i overensstemmelse med købeloven. I den forbindelse bemærkes, at Selskabet ifølge købeloven kan have ret til mere end ét forsøg til at rette en mangel på varen, før Køber kan kræve passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet.

8.7 Forandring af eller indgreb i den solgte vare uden Selskabets udtrykkelige skriftlige samtykke, fritager Selskabet for enhver forpligtelse.

8.8 Selskabets afhjælpning/omlevering af dele af leverancen, sker på samme vilkår og under samme forudsætning, som for den oprindelige leverance, herunder som anført i pkt. 4.1.

8.9 Efter at risikoen for det leverede er overgået til Køber, har Selskabet intet ansvar for mangler.

8.10 Der ydes ingen kilometergaranti på dæk.

9. Force majeure

9.1 De nedenfor nævnte omstændigheder er at opfatte som eksempler på begivenheder, der medfører ansvarsfrihed, når de forhindrer opfyldelse af aftalen:

9.1.1 Arbejdskonflikter, strejker, lockout og enhver anden omstændighed, som Parterne ikke har været herre over såsom brand, krig, mobilisering, uforudset militærindkaldelse, sabotagehandlinger, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, indførselsforbud, udførselsforbud, oprør, uroligheder, mangel på driftsmidler, manglende energiforsyning, uheld i produktionen, almindelig vareknaphed, mangel på transportmidler, restriktioner af drivkraftsmidler og mangler ved leverancer fra underleverandører eller forsinkelse med sådanne leverancer, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder, herunder ovenstående eksempler.

9.2 Det bemærkes udtrykkeligt, at ovennævnte opregning af eksempler ikke er udtømmende, og at der kan tænkes andre eksempler, der falder ind under denne ansvarsbegrænsning. Såfremt levering hindres midlertidigt ved en eller flere af ovennævnte omstændigheder, udskydes leveringstiden tilsvarende. Har leveringshindringen stået på i mere end 12 uger, er Selskabet berettiget til at annullere aftalen uden, at der kan gøres noget ansvar gældende i den forbindelse.

10. Returnering

10.1 Det solgte modtages kun retur efter forudgående skriftlig aftale og efter Købers indhentning af returvareordrenummer. Returnering kan ikke finde sted, såfremt henvendelse til Selskabet med ønske om returnering er modtaget af Selskabet mere end 30 dage efter leveringsdatoen. Returnering sker for Købers regning og risiko med henvisning til Selskabets fakturanummer og dato på den oprindelige leverance. For alle returvarer, herunder returvarer, der påstås mangelsbehæftede, gælder det, at de skal returneres til Selskabet på selskabets fysiske adresse.

10.1.1 Returvarer krediteres efter kontrol og godkendelse normalt med fakturaprisen (med mindre anden skriftlig aftale indgås), idet der dog fratrækkes følgende beløb:

10.1.1.1 Ubeskadigede, umonterede dæk og stålfælge: 10 % af fakturaprisen.

10.1.1.2 Ubeskadigede, umonterede alufælge og batterier i original intakt emballage: 10 % af fakturaprisen.

10.1.1.3 Ubeskadigede, rengjorte dæk og stålfælge samlet til komplette hjul (afmonteret.): 20 % af fakturaprisen.

10.1.2 Udover ovenstående satser forbeholder Selskabet sig ret til at fratrække yderligere omkostninger, som f.eks. omkostninger, der opstår i forbindelse med eftersyn, klargøring/reparation, eller transportomkostninger.

10.1.3 Følgende varer tages ikke retur:

10.1.3.1 Dæk, fælge og komplette hjul, som har været monteret på køretøj.

10.1.3.2 Alufælge og batterier uden emballage eller i beskadiget emballage.

11. Produktansvar

11.1 Erstatning for eventuel personskade og skade på forbrugerting ydes i overensstemmelse med lov om produktansvar. Selskabet er ikke ansvarligt for skade på fast ejendom eller øvrigt løsøre, som indtræder, mens det solgte er i Købers besiddelse. Selskabet er heller ikke ansvarligt for skade på produkter, der er fremstillet af Køber, eller på produkter, hvori den købte vare indgår. Selskabet er ikke ansvarligt for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.

12. Ansvarsbegrænsning

12.1 Selskabet er ansvarsfrit for ethvert indirekte tab som f.eks. driftstab, følgeskader, tidstab, avancetab el. lign., som Køber eller tredjemand måtte lide som følge af købsaftalen, med mindre tabet er forvoldt ved grov uagtsomt eller forsæt udvist af Selskabet.

12.2 Et erstatningskrav over for Selskabet kan ikke overstige fakturabeløbet for det solgte.

13. Ugyldighed

13.1 Såfremt en eller flere af bestemmelserne i Betingelserne kendes ugyldige, ulovlige eller uigennemførlige, skal ingen af de øvrige bestemmelsers gyldighed, lovlighed eller gennemførlighed påvirkes eller forringes deraf.

14. Lovvalg

14.1 Alle uoverensstemmelser mellem Parterne skal afgøres efter dansk ret, herunder den danske Købelov, men med undtagelse af danske lovvalgsregler. Den Internationale Købelov (CISG) skal hverken helt eller delvist finde anvendelse.

15. Behandling af tvister ved tvistløsningsnævn og domstolene

15.1 Opfylder en eventuel tvist vedrørende køb af varer foretaget hos Selskabet betingelserne for klagebehandlingen, kan Køber mod et gebyr indbringe tvisten ved Center for Klageløsning hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, DK 2500 Valby, Telefon: 41 71 50 00. Klagen kan indgives online via hjemmesiden www.forbrug.dk under "klag online". For yderligere information henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk under klagebehandling.

15.2 Opfylder en eventuel tvist vedrørende køb af serviceydelser foretaget hos Selskabet betingelserne for klagebehandlingen, kan Køber mod et gebyr indbringe tvisten ved Ankenævn for biler, Lautrupvang 2, 2750 Ballerup, Telefon: 32 71 29 29. Ankenævn for biler er et internetbase-ret klagenævn, og klage skal indgives via ankenævnets hjemmeside www.bilklage.dk. For yderligere information henvises til Ankenævn for biler’s hjemmeside www.bilklage.dk.

15.3 Der kan ligeledes klager ved den europæiske forbruger platform ODR på dette link her ODR

15.4 Enhver tvist, der udspringer af eller relaterer sig til Parterns aftale, og som én af parterne ønsker indbragt for de almindelige domstole, skal indbringes ved Retten i Kolding.