Børn i bilen (Guide)
Når du kører med børn i bilen, er sikkerhed altid første prioritet. I vores 'Børn i bilen'- guide finder du en række tips og tricks til sikker og behagelig kørsel med børn.
Herunder finder du et par generelle råd:
- Sørg for at bruge godkendte autostole og selepuder, der passer til børnenes alder og størrelse – og spænd sikkerhedsselerne korrekt.
- Tjek at bilen er i tiptop stand med gode dæk, velfungerende bremser og ren forrude.
- Planlæg pauser, så børnene kan strække benene og få lidt frisk luft.
- Kør roligt efter forholdene – og hold god afstand til andre trafikanter. En behagelig temperatur og underholdning i bilen gør turen mere hyggelig. På den måde får du både trygge børn og en mere afslappet kørsel.
- Hav også lidt snacks og vand med, så de små ikke går "sukkerkolde" og bliver utålmodige.