Om vores fælge
Vedligeholdelse
Alufælge kræver mere vedligeholdelse end stålfælge. Fælgene bør vaskes og renses jævnligt, da især bremsestøv ved forhjulene med tiden vil gro fast og misfarve fælgen. Lunkent vand og opvaskemiddel er tilstrækkeligt, hvis ikke snavset er groet fast. Er det ikke nok, så brug særlige fælgrensprodukter, men aldrig opløsningsmidler. Og husk, du må aldrig bruge fælgrens til Chrome look fælge.
Garanti på vores fælge
Når du køber fælge hos Super Dæk Service får den bedste garanti med 2 års overfladegaranti og 3 års suppleringsgaranti.
De 2 års garanti dækker fælgens holdbarhed, hvor du er sikret mod brud og andre strukturelle fejl. Garantien dækker også overfladen, hvis der er en fabriksfejl i fælgen, men den dækker naturligvis ikke, hvis du selv har skadet fælgen på for eksempel en kantsten.
Den 3-årige suppleringsgaranti giver dig mulighed for at købe en fælg af samme slags, som du tidligere har købt, hvis du skulle få behov for at udskifte en af fælgene inden for den 3-årige garantiperiode.
Størrelse og bredde
Når du har besluttet dig for nye fælge, er der et par ting, du skal overveje. Skal de nye fælge være større end de gamle? Ved at montere fælge med større diameter (f.eks. 17" eller 18"), monterer vi samtidig dæk med en lavere profil. Når fælgen bliver større, mindsker vi højden på dæksiden tilsvarende. Derved bevarer man omkredsen på hjulet, og dækket støder ikke på skærmkasserne.
Få råd og vejledning fra din lokale afdeling her