Sådan påvirker dine dæk din brændstoføkonomi
Dine dæk har en ret stor betydning for dit brændstofforbrug. Det er derfor både vigtigt, at have for øje hvad du skal være opmærksom på, når du køber nye dæk, men også hvordan dine nuværende dæk og deres tilstand påvirker din brændstoføkonomi.
Dækkets rullemodstand påvirker din brændstoføkonomi
Dæk med mindre rullemodstand bruger mindre energi på at holde bilen i bevægelse, kontra dæk med høj rullemodstand. Jo mere energi dækkene skal bruge på at få bilen til at rulle fremad, jo mere øges brændstofforbruget.