Hvad skal man gøre før bilen køres til syn?
Bestil tid til syn
Din bil bliver automatisk kaldt til periodisk syn 4 år efter første indregistrering, og herefter hvert 2. år. Indkaldelsen modtager du i din digitale post. Når du er blevet indkaldt, har du 8 uger til at få synet bilen. Du er selv ansvarlig for at få bestilt tid til synet indenfor de 8 uger.
Gratis synskontrol hos Super Dæk
Før synet er det en god idé at få tjekket bilen igennem, på de parametre som synshallen kommer til at bedømme din bil på. Hos Super Dæk kan du få en gratis gennemgang af bilen, hvor vi tjekker den igennem på 11 vigtige punkter. Læs mere om vores synskontrol her:
Få bilen kørt til syn af Super Dæk
Når du har fået et synskontrol hos Super Dæk, kan vi også tilbyde dig den ekstra service at køre bilen til syn for dig. Så slipper du for at tænke på det.
Hvad bliver tjekket ved et syn?
Ved synet bliver der både foretaget en række forskellige visuelle inspektioner og andre kontroller af bilens komponenter. Der er flere punkter der indgår i et syn, som f.eks. lygter, vinduer, dæk, spejle, styrtøj, udstødningssystemet mm.
Overordnet set er der to kategorier der bliver tjekket er:
- Forhold der sikrer færdselssikkerheden, dvs. dæk, lygter mm.
- Miljømæssige forhold
Godkendt/ikke godkendt?
Når bilen er blevet tjekket igennem på de ovenstående punkter, afsluttes synet med en synsrapport. Her får du en beskrivelse af de eventuelle fejl der er ved bilen, eventuelle bemærkninger og en afgørelse for synet. Der er fire mulige afgørelser til synet:
- Godkendt
- Betinget godkendt: Én eller flere fejl er fundet. Disse skal rettes før bilen er lovlig at køre i, men det er ikke nødvendigt med kontrol efter reparationerne.
- Kan godkendes efter omsyn: Der er fundet væsentlige fejl, som skal udbredes før du må køre i din bil. Din bil skal igennem et omsyn indenfor 33 kalenderdage.
- Ikke godkendt: Der er fundet væsentlige og/eller farlige fejl ved synet, der gør at bilen ikke er lovlig at køre i. Synsvirksomheden sender besked til SKAT, som derefter giver politiet besked på, at inddrage køretøjets nummerplade.
Få bilen repareret før omsyn
Skulle der være et behov for at få bilen repareret inden omsyn, så husk, at Super Dæk kan hjælpe dig med stort og småt, og er eksperter i reparationer og services. Se alle vores services og reparationer her:
Book tid til synstjek i dag