Hvad gør du, hvis din bil ikke består bilsynet?
Bilen har været til syn, og den består desværre ikke bilsynet. Hvad gør du så?
Først og fremmest, er der forskel på, om bilen kan godkendes efter omsyn, eller om bilen ikke er godkendt.
"Kan godkendes efter omsyn"
Hvis resultatet af bilsynet er, at bilen kan godkendes efter omsyn, betyder det at der er en eller flere fejl der skal udbredes før den kan godkendes.
På synsrapporten vil det fremgå hvilke fejl dette omhandler. Når disse fejl er blevet udbredt, skal du indenfor 33 kalenderdage have bilen til omsyn, hvor kun de påpegede fejl skal kontrolleres.
Alt afhængig af fejlene, kan synshallen i nogle tilfælde give tilladelse til at du kører bilen fra synshal til reparation. Ellers er det ikke lovligt at benytte køretøjet.
"Ikke godkendt"
Hvis synets resultat ender i "ikke godkendt", betyder det at bilen ikke er i lovlig stand, og at du ikke må benytte den før den er repareret og godkendt ved nyt syn.
Det skyldes at der i synet er fundet alvorlige fejl, eller for mange fejl til at den kan godkendes.
I dette tilfælde skal fejlene rettes og derefter skal det godkendes af synsvirksomheden, at disse fejl er rettet korrekt.
Når fejlene er rettet, skal der altså enten et omsyn eller et helt nyt syn til.
Hvor kan jeg få repareret mine fejl ved bilsynet?
Hos Super Dæk kan vi hjælpe dig med de reparationer der skyldes, at bilen ikke er kommet igennem synet.
Vi er eksperter i biler. Vi er en landsdækkende værkstedskæde, der med mere end 50 års erfaring kan hjælpe dig med alle typer af reparationer og services.
Kontakt din lokale Super Dæk afdeling, så får vi dig køreklar til omsynet.