Hvornår skal et stenslag repareres?
Bang... Og så var der et stenslag... Stenslag kommer altid som en overraskelse, og du kan ikke gøre meget for at undgå.
Læs med her, og find ud af hvad reglerne for at køre med stenslag er, samt hvordan du bliver køreklar igen efter et stenslag:
Hvornår må man køre med et stenslag?
Det der har betydning for om du må køre med dit stenslag er størrelsen på stenslaget, samt hvor det sidder.
Du må nemlig ikke køre med et stenslag der hæmmer dit udsyn. Vi hos Super Dæk anbefaler, at du altid får repareret dit stenslag, før det udvikler sig til større revner, som kan betyde at hele ruden i stedet skal udskiftes.
Kan et stenslag repareres?
En del stenslag kan repareres, og kræver ikke at din rude skiftes. Generelt siger man, at stenslag der er mindre end en to-krone godt kan repareres. Får du et stenslag, kan det være en god idé at sætte et stenslagsplaster på ruden, så der ikke kommer skidt, vand eller snavs i slaget. Hos Super Dæk er vi eksperter i stenslag og kan reparere langt de fleste stenslag på ca. 30 minutter. Så smid din bil ind forbi din nærmeste Super Dæk afdeling, når uheldet er ude.
Hvornår skal du skifte din bilrude?
I nogle tilfælde er det ikke muligt at reparere et stenslag, og det kan også i nogle tilfælde ske, at ruden går i stykker under reparationen af stenslaget.
Når et stenslag sidder for tæt på kanten af ruden, er større end en to-krone, eller har medført sig store revner hen over ruden, kan det være svært at reparere. I disse tilfælde anbefaler vi klart, at du får skiftet hele ruden, så du er på den sikre side.
Super Dæk har mange års erfaring med skift af ruder på de fleste bilmærker. Når du får skiftet din rude hos Super Dæk, kan du være helt sikker på, at du får en ny rude af høj kvalitet, samt at du får 2 års produktgaranti på glasset.