Hvad kan du selv gøre for at vedligeholde bilens klimaanlæg?
Der er flere enkle ting, du selv kan gøre for at holde bilens klimaanlæg ren og forlænge levetiden.
Fjern snavs og blade ved kondensatoren
Blade og snavs kan samle sig omkring kondensatoren, som typisk sidder forrest i bilen tæt ved køleren. Hvis området bliver tilstoppet, kan det nedsætte anlæggets køleeffekt. Tjek derfor jævnligt og fjern synligt snavs, hvis det er muligt.
Hold kabinen ren
Regelmæssig rengøring af bilens kabine, støvsugning af måtter og sæder mindsker mængden af støv og partikler, der kan trænge ind i klimaanlægget. Det forbedrer samtidig luftkvaliteten og belaster anlægget mindre. Her kan du også overveje at få en aircon kabinerens hos Super Dæk Service, hvor vi renser og desinficerer luftkanalerne, så luften bliver ren og frisk igen.
Tænd klimaanlægget jævnligt
Sørg for at tænde klimaanlægget et par gange om ugen, også om vinteren. Det gør at pakningerne ikke tørre ud og mindsker risikoen for utætheder. Samtidig hjælper det med at beskytte kompressoren, som er en af de dyreste dele i anlægget at udskifte.
Sluk anlægget før du slukker bilen på varme dage
På varme dage kan det være en god idé at slukke klimaanlægget 10-15 min. før du slukker bilen. Det giver tid til, at fugt kan fordampe i systemet og reducerer risikoen for bakterie- og lugtdannelse i anlægget.
Ønsker du derimod at sikre at dit anlæg fungerer optimalt, så kontakt din lokale Super Dæk afdeling og lad os tag et kig på dit anlæg.