Min aircondition siger mærkelige lyde – hvad kan det skyldes?
Når din aircondition siger mærkelige lyde, er der typisk god grund til at få systemet efterset af en professionel, da det ofte indikerer at noget er galt med systemet.
Lad os give dig de mest almindelige årsager til, at dit airconsystem siger mærkelige lyde:
Knirkende lyde fra aircondition
Knirkende eller knurrende lyde fra din aircondition kan skyldes at remmen der driver din kompressor er løs eller slidt. Dette kan løses ved at stramme eller udskifte remmen.
Bankende eller klikkende lyde fra airconditon
Når kompressoren er ved at stå af, kan den godt finde på at lave bankende lyde, som er et tegn på at den enten skal repareres eller udskiftes.
Summende eller hvæsende lyde fra aircondition
Kommer der summende/hvæsende lyde fra din aircondition, kan det betyde, at der er lækager i systemet, at din kondensator eller fordamper er blokeret eller beskidt, eller at dit kølemiddelniveau er for lavt.
Raslende lyde fra aircondition
Er det raslende lyde der kommer fra din aircondition, kan det skyldes løse dele i systemet. Det kan være blæsermotoren der er beskadiget eller blot at skruer eller bolte sidder løst andre steder i systemet.
Uanset hvilken lyd der kommer ud af dit airconditionsystem, er det en god idé at få det efterset af din lokale Super Dæk afdeling, da vi kan hjælpe dig med at identificere problemet, samt reparere det.