Hvordan er helårsdæk mærket?
Ved du, hvordan du kan se om der er helårsdæk på din bil?
Et helårsdæk er mærket med M+S. M’et står for mud, og S’et står for snow. Dette mærke ses også på et vinterdæk, men et vinterdæk har også et bjerg- og snefnugsymbol. Dette symbol indikerer, at det har gode vinterdæk-egenskaber. Et sommerdæk har ikke M+S-mærket. Med andre ord: er der kun et M+S-mærke, kan der være tale om et helårsdæk, du har siddende på din bil. Er du i tvivl så kontakt en af vores lokale afdelinger.
Fordelen ved helårsdæk er primært, at du slipper for at skifte fra sommerdæk til vinterdæk og tilbage igen. Et nyt moderne helårsdæk har fået meget bedre egenskaber, end de havde blot for blot nogle få år siden, da der er sket en stor udvikling i teknologien og gummiet.
Moderne helårsdæk er dog stadigvæk et kompromis mellem vinter- og sommerdæk. Generelt anbefaler Super Dæk Service kun helårsdæk, hvis du ikke benytter bilen så meget, eller hvis du primært kører i byområder samt hvor der er ryddet og saltet. Du får altså ikke de samme egenskaber. Husk også, at investeringen er den samme med vinterdæk og sommerdæk som med helårsdæk. Når du f.eks. benytter vinterdæk, slider du jo ikke på sommerdækkene.
Vælger du helårsdæk til din bil, gælder de samme regler som for vinterdæk. Det vil sige, at alle hjulene skal have monteret ens dæk. I Danmark er det ikke et krav, at du skal benytte vinterdæk, når der er glatte og våde vejbaner, og temperaturen er omkring frysepunktet, men i andre lande i Skandinavien er der meget bestemte regler for vinterdæk. Så husk at checke dette, inden du tager bilen med til f.eks. Sverige og Norge om vinteren.