Vinterdæk - hvilken temperatur?
Vinterdæk mister ydeevne, jo varmere det bliver
Sommerdæk har det lige omvendt. De får en bedre ydeevne, jo varmere det bliver. Forklaring er, at gummiet i vinterdæk er blødere end i sommerdæk, og derfor har vinterdæk et bedre vejgreb når det er frost, slud og sne. Dette er grunden til, at du skal køre med vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren. En tommelfingerregel siger, at der skal skiftes til vinterdæk, når dagstemperaturerne ligger stabilt på 7 grader eller derunder.
De store bilorganisationer anbefaler ligeledes, at bilister kører med vinterdæk om vinteren og ikke kører med vinterdæk om sommeren. Husk også, at checke om dækmønsteret er mindst 3 mm, ellers bør du skifte vinterdækket ud - også selvom loven siger 1,6 mm.
Husk også på, at det ikke koster mere i det lange løb både at have vinterdæk og sommerdæk til bilen. I den periode, hvor du f.eks. benytter vinterdæk, slider du ikke på dine sommerdæk. Så derfor skal du tænke sikkerhed, både for dig og dine medtrafikanter, og huske at skifte mellem sommerdæk og vinterdæk.