Hvad er de nye regler for vinterdæk i Danmark?
Fra 1. juli 2025 gælder nye regler i færdselsloven (§ 67, stk. 3), som forbyder kørsel med “åbenbart uegnede dæk” i vinterføre. Det betyder, at det fremover er ulovligt at køre med sommerdæk, når der er sne, is eller sjap på vejene. Overtrædelse kan medføre en bøde på 1.000 kr. pr. dæk.

Hvad er vinterføre?
Vinterføre er defineret som vejrforhold med sne, is, sjap eller frost. Det er politiet, der vurderer, hvornår denne definition er opfyldt.
Hvad er "åbenbart uegnede dæk"?
Sommerdæk betragtes altid som uegnede i vinterføre.
Helårsdæk er kun lovlige, hvis de bærer følgende mærkninger:
- M+S (Mud and Snow) – accepteres i milde vinterforhold
- 3PMSF (Three-Peak Mountain Snowflake) – kræves i hårdt vinterføre
Vi anbefaler altid 3PMSF-mærket dæk, så er du på den sikre side.
Krav til forskellige køretøjer
Personbiler:
Alle fire dæk skal være egnet til vinterføret og have minimum 1,6 mm. mønsterdybde. Af hensyn til sikkerhed anbefaler vi mindst 3 mm. mønsterdybde. Vores +60 afdelinger landet over, kan hjælpe dig med at finde det rigtige dæk til dine behov.
Se alle vores afdelinger
Lastbiler og busser
Minimum de forreste styrende og trækkende aksler, skal være udstyret med godkendte vinterdæk i vinterføre. Dækkene skal have minimum 1,6 millimeter restmønster målt i hovedmønsteret. Det er chaufførens ansvar, at køretøjet lever op til lovgivningen. Kravet gælder køretøjer >3.500 kg, der kører mere end 40 km/t. Vi har +50 lastvognsafdelinger, der kan hjælpe dig med at finde det rette dæk til dine behov.
Se vores lastvognsafdelinger
Gode råd til at overholde reglerne
- Skift i god tid – vent ikke på frost. Vi anbefaler, at du skifter når temperaturen ligger under 7 grader.
- Tjek dine dæk for mærkninger: 3PMSF og M+S
- Kontrollér din mønsterdybde – især på tunge køretøjer
- Undgå lange ventetider – book din tid allerede nu
Er du i tvivl om dine dæk overholder loven?
Har du spørgsmål til lovgivningen, eller om dine dæk er lovlige? Så kontakt os – vi er klar til at hjælpe dig.